Mit ansvar...

Når der altid er gang i een, så er det meget rart med en afslapningsdag, en gang imellem (ikke for tit!).

Til daglig synes jeg hele tiden, at min kalender er booket op. Men lige med et, så er den bare tom. Det er en mærkelig følelse, at hele tiden at være igang og lige pludselig ikke at lave noget. Det er rart at slå hjernen fra en dag (og få sovet), men hvis der går længere tid, begynder jeg at blive rastløs.

Rastløs? uha, nej - det kan vi ikke have ... så er det godt man kan lave en plan!

Jeg føler, at jeg har et ansvar over for mig selv. Når jeg høre folk sige: "jeg keder mig", tænker jeg: "så gør noget ved det". Når jeg tænker: "jeg keder mig...", så siger jeg: "det skal du fandme ikke have lov til!". Jeg mener, at der er for meget her i verden man kan se og opleve, til at nå det hele. Det samme gælder for personlig udvikling. Så de fleste gange jeg begynder at blive rastløs, starter jeg på noget kreativt.

Det har i denne omgang resulteret i, som I kan se, et par tegninger :)

Husk - Du behøver ikke kede dig! Det er en ubrugelig følelse :)

Check Mate

Jeg havde, i går, hvad man godt kan kalde for en kortslutningen. Så nogle af mine projekter falde fra hinanden og blev straks sløv. Ikke istand til at foretage mig noget kontruktivt og følte at jeg havde tabt "spillet". 

Nogen som kender denne følelse?

Senere sad jeg oppe til kl 2.30 og nægtede at gå i seng med en øv følelse, selvom jeg var meget træt. Heldigvis havde jeg noget flydende glukose i form af cola, der kunne holde mig oppe.

Men hvad gør jeg så, når en følelse som denne rammer?

I går valgte jeg at sætte mig på youtube og tænkte; "Hey! Godt humør kom glad! Jeg sætter da lige et interview med Jim Carrey på. Det kan kun være sjovt!".

 [Hele interviewet fra Inside the Actors Studio]

Det var også spas (kan det være andet? ) men endnu mere vigtigt var det, at han inspirerede mig. Han har altid indspireret mig, men igår fik jeg en følelse af, at man kan præcis det man vil. Anything is possible, but nothing is real(en sætning jeg hørte kort tid før min kortslutning, som i min verden, er delvis rigtig).

Efter det interview jeg havde set, begyndte jeg at læse i en bog, fordi det bare gav mig lyst til at gøre noget, som jeg faktisk gerne ville. Jeg blev mere og mere inspireret af at læse, og til sidst sad jeg bare med bogen i hånden og tænkte:

Hvad hvis den verden vi lever i, og opfatter, er så fuld af falske mennesker og at denne tendens forsætter, vil det uægte så blive ægte? vil det der er den falske virkelighed blive til den generelle ægte virkelighed? - og hvad hvis det nu allerede er sket? eller i gang med at ske? Hvis de fleste mennesker nu bare var en flok maskiner, som var programeret til at udfører visse handlinger og reagerer på elektriske impulser, ville det så være ægte?

Jeg tror der er mange mennesker, som bare er en skal. Nogle som ikke benytter deres fulde potentiale.

Hvorfor vil man ikke det?

Jeg ved, at for mange kan det være svært, at se sig selv i et andet lys. Man har måske nogle falske iagtagelser af sig selv og danner derved sin personlighed omkring denne falske opfattelse. Det kan være man har gået og sagt til sig selv; "jeg ikke god nok". Men vis man bygger sit personlige jeg på sådanne udtagelser, hvordan skal man så kunne få udbytte af sit fulde potentiale?

Nej vel? Det kan man heller ikke.

Du må bare være den bedste du kan være!

Stemmerne i mit hoved

                           - Hvorfor vil de ikke stoppe?       

Her er en lille tegning jeg engang tegnede, som jeg synes passer godt til dette indlæg.

Stemmerne i mit (og dit) hoved, jeg tænker selvfølgelig på minder. Minder er en underlig størrelse. De er ikke bare noget som lige forsvinder, hverken de gode eller slette vi har, og vi kan egentlig ikke stille noget imod dem.

Alle har både gode og dårlige minder og vores hverdag afhænger af hvilket fokuspunkt vi har. Om det er på de gode eller de mindre gode er vi ikke selv herre over. Eller det vil sige, vi altid kan lede vores tanker hen på positive ting, selvom det nogle gange kan være rigtig svært. Jeg har selv haft svært ved det, men synes at jeg er blevet bedre igennem de seneste par år. Minder har jo en høj fysisk effekt på kroppen. De kan gøre virkelig mange ting ved os, bl.a. spreder det savn, glæde, smerte, sorg eller had.

Jeg har kronisk tinitus og min hørelse er nogle gange svækket. Nogle gange kan det være slemt og jeg hører stemmer. Jeg kan ikke forstå hvad de siger, for det er bare en omgang mumlen. Det lyder nogle gange som om, at der bliver snakket i slowmotion(som man ser i hektiske scener på film). - Det går så hurtigt op for mig, at det er mit hoved som spiller mig et puds. Det jeg "hører" er et minde. Jeg er sikker på at netop dette minde, som jeg kun husker svag, har noget at gøre med min tinitus. Jeg er sikker på at det er mit mine om dengang jeg fik min høreskade.

Jeg kan ikke fortælle jer mere specifikt om mit minde.

Men hvis jeg ikke havde det minde, ville jeg så være det jeg, jeg er?

Hvis der er minder man gerne vil af med, så kan man jo håbe, at de forvinder med hukommelsen, når man bliver ældre. Men ville du miste alle de dårlige minder du har, hvis de gode forvandt med? - Ikke mig. - Bevares, jeg har da minder som jeg ønskede, at jeg ikke havde. Men jeg ville ikke glemme dem, hvis mine gode minder forsvandt med. Bare et kram fra min bedste ven, føler jeg er så stærk, at det ville jeg aldrig af med.

Nu må du selv vurderer om du vil lade dine minder styre dig, eller om du vil styre dem.

Er du nu skræmt?

Jeg faldt lige over dette billed og tænkte for mig selv: "Hvor er det bare rigtigt det der!"

Det viser så godt, hvordan vi kan blive manupuleret af TV mv. De nyheder vi læser og ser er i de fleste tilfælde skræmmekampagner. PAS PÅ! PAS PÅ! Drik ikke kaffe, spis ikke ris, træk ikke vejret, SÅ VIL DU FÅ KRÆFT!

Jeg er selv træt af al den propaganda der finder sted(også i de danske medier). Det er bl.a. derfor jeg har valgt at skrotte at kunne se tv kanaler i mit eget hjem. Bevares, der er også mange nyttige ting man kan tage på sig fra fjernsynet. Men efter min mening, er det nu kun reklamer, reklamer og genudsendelser og flere reklamer foruden disse "nyheder". Så hellere se en god film.

Jeg er selv af den opfattelse, at det er godt at vide hvad der rør sig rundt om i verdenen og i lille danmark, men hvis jeg skal skræmmes, når jeg ser nyheder, så vil jeg hellere være glad men uviden. Desuden har jeg også mange andre (mere fornuftige og kreative) ting jeg kan foretage mig i stedet, som jeg nu må tilbage til:) 

What's hiding under your bed?

Her er et billed jeg tog forleden, som jeg har siddet og leget lidt med. Billeder er en fantastisk ting. Du kan redigerer dem på så mange måder og få så mange udtryk frem. Nu har jeg ikke så meget plads under min seng, så der kan ikke rigtig være noget der. Men hvis der nu er noget, så tror jeg det må være (et monster, eller) en snært af kreativitet, som kravler frem når jeg sover eller skal sove.

Jeg har ofte de nætter hvor jeg ikke kan sove, fordi jeg pludselig bliver kreativ. Dette billede var ingen undtagelse. Og da billedet så endeligt var færdig, begyndte det at inspirer mig. Jeg kom til at tænke over andre projekter, som jeg ikke har haft gang i et stykke tid, som jeg så ville igang med igen. Ingen nattesøvn - Jo TAK!. Kreativitet kan være farlig, pas på den!(den kan jo forsvinde!).

Mine planer for i dag er at tage nogle flere billeder og så må vi se hvad der kommer ud af dem, og så kommer der nok lige et indlæg mere :)

Dreadlocks

Efter jeg havde hjulpet min gode ven Maria, I kan læse hendes blog "butyoudontlooksad" her, med at lave hendes dreadlocks, så spurgte hun om jeg ikke ville tage at par billeder af hende. Så her i lørdags blev det til et lille spontant photoshoot. Maria fandt noget lækkert tøj og nogle smukker som vi brugte.

Det var en sjov oplevelse, eftersom jeg normalt plejer at være foran kameraet og Maria bagved.
Men som i kan se, så blev det et par vellykket billeder:

Du er smuk

Ingen er ens og ingen har helt samme smag. Så her har jeg fundet nogle billeder frem, som viser hvordan smukke mennesker ser ud i min verden. Skønhed er en sær størrelse, men jeg håber at kunne give jer et indblik i min personlige holdning til det :)

Jeg synes generelt, når tattoveringer rykker sig længere op end starten af halsen, eller fylder store dele af kroppen, bliver det hurtigt overkill. Men hvis man tager ham her, synes jeg, at det hele er i harmonin (i modsætning til Rick Genest/The Zombie Boy). Selv i hovedet, der er overtattoveret, har han alligevel givet lidt luft til hhv. øjne, ører, næse og mund.

Ud over at La Roux laver super fed musik, så mener jeg selv, at hun har en rigtigt fed stil og et super smukt ansigt. Hun er til tider meget drenget at se på, men jeg synes det er fedt at hun tør fremstille sig på den androgyne måde.

Piger, piger, piger... Hvis du ikke kan finde ud af at lægge make-up, så det ser pænt ud, så du ikke har pletter og streger i ansigtet efter foundation(eller whatever du nu bruger), så lad være. Der er ikke noget der er mere utiltrækkende en piger, der ikke tror man kan være smuk uden at have 10 kg make-up på. Less is more, og der er intet som overskinner naturlig skønhed. Så prøv at få den frem istedet for at male dit ansigt til.

Julianne Moore, 1960, er stadig super flot skuespillerinde. Jeg så hende første gang i går, i thrilleren "Shelter" (2010) hvor hun spiller psykologen/psykiateren Cara Harding. Hun arbejder med sin patient, Adam Saber, som tilsyneladende lider af splittet personligheder.

Det er helt sikkert en film jeg gerne vil anbefale, især hvis du er fan af Michael Cooney, forfatteren til både "Shelter" og "Identity" (som jeg også kan anbefale).

Skønhed for mig er meget mere end det som jeg har skrevet om i dette inlæg. Så det er sikkert ikke sidste gang jeg poster sådan en :)