onsdag den 30. maj 2012

At være eller ikke at kunne

Her får i lige nogle tanker fra mig, som jeg har gået og døjet med før, og som mange nok går med nu. Hvis i læser videre, så vil jeg fortælle jer; hvad meningen med livet er.

Jeg er ikke den bedste. Der er så mange der er bedre end mig. Jeg bliver aldrig SÅ god. Jeg er ikke tynd. Jeg ville gerne være anderledes. Mine drømme kommer aldrig til at gå i opfyldelse. Jeg kan ikke.

Jeg er ikke den bedste og føler i perioder at jeg ikke er god nok. Jeg føler mig lille og betydeligt, som om min tilstedeværelse ikke giver nogen mening. Hvad er meningen med livet så? Det eneste der er sikkert ved livet er, at vi alle skal dø en dag. Men hvorfor lever jeg så? Jeg skal jo alligevel bare dø en dag. Jeg kan da ikke gøre nogen stor foreskel i verdenen, selvom jeg ihærdigt prøver. Jeg er som en skygge. Folk ved at jeg er der, men tænker ikke over det. De er måske i virkeligheden også ligeglade.

Der er mange der er bedre end dig. Som er bedre til: Sport. Matematik. at Synge. Spille counterstrike. Kommunikere. Score. Være alene. Huske. Glemme. Sætte hår. Fortælle andre hvad der SKAL siges.

Hver kan du siger: Jeg er ikke, Jeg vil aldrig kunne, Jeg kan ikke. Så danner du en negativ ramme omkring dig selv. Hvis dette gentager sig nok gange, så tror du til sidst på at du ikke er noget. Hvis du siger at du skal være bedre, så siger du faktisk til dig selv: du er ikke god nok nu. Det lader også din krop med negativitet.

- Lad være med at tro du ikke er noget, bare fordi du ikke er lige så god som din bedste ven til fodbold, eller som din veninde til at lave mad. Du er speciel og du kan godt. Men hvis du drømmer om at blive bedre til noget, så må du arbejder for det. Og så vil du snart blive bedre. Samtidig med at du selv mærker at du får mere erfaring, bliver du også positiv, fordi du opnår mere og mere.

Men hvad så hvis jeg er "fanget" og ikke kan komme videre. Hvad hvis jeg ikke bliver bedre? Så lad mig spørge dig om hvorfor du ikke skulle blive bedre. Du har som menneske igennem dit liv lært at gå og kommunikerer(måske endda på flere sprog). Det har ikke været nemt, men du har da klaret det, og så gælder det bare om at komme længere frem. Men det kan som sagt være svært at være anderledes. At være den person man altid har drømt om at være. Uanset om dit mål er at blive skuespiller, eller tabe noget fedt på kroppen, så gælder det om at sætte delmål, som er lettere at nå. Det vil også gøre dig mere motiveret for at forsætte. I stedet for at sige at nu skal jeg have tabt mig 25 kg i år, så kan man sige at nu vil jeg tabe 1 kg om måneden, hvilket er mere overkommeligt og lettere at overskue på kort sigt.

MEN HUSK

DU skal være præcis som DU gerne vil være. DU skal ikke lade andre styre hvordan DU skal leve DIT liv. Og vigtigst af alt, DU kan hvad DU vil.

Men hvad nu hvis mine planer og drømme ikke holder og brister i mine hænder? Hvad hvis de ikke bliver så store som jeg håbede på?

Så vil jeg da gerne fortælle dig en af mine drømme:

Jeg vil gerne være skuespiller. Det er ikke ligefrem nemt at blive stor og kunne leve af det. Det kræver en masse arbejde og det tager tid at blive god. Ikke nok med at man skal være dygtigt, så skal der også en del held til.

Jeg ved ikke hvad min fremtid vil bringe, men hvis jeg kommer til at bo i en lille lejlighed og leve af havregrød til mine dages ende, pga. det liv jeg har valgt at leve, så er jeg tilfreds med det.

Men hvorfor ville nogen dog være tilfreds med sådan et liv?

Det kan nemt forklares og det er også min pointe med hele dette indlæg. Jeg laver de ting jeg gør, fordi jeg bliver glad af dem. Af dem alle sammen. Jeg elsker at prøve nye ting og udfordre mig selv, men hvis det jeg laver ikke giver mig livsglæde, hvis det ikke gør mig glad, så har det ingen værdi.

Nogen måler deres liv i penge og andre i anerkendelse. Jeg måler livet i glæde og for mig er det meningen med livet.

fredag den 25. maj 2012

Min forsømte verden

I skrivende stund sidder jeg hos min familie, som jeg vist nok har forsømt lidt på det seneste. Jeg har ihvertfald ikke haft tid til at hygge så meget med dem. Det skyldes dog bl.a. min seneste flytning og nogle teater forestillinger jeg har spillet med i.

Ja, og hvis du ikke ved det, så omhandler meget af mit liv flere kreative elementer som bl.a.; performance, musik, teater og musicals.

Men de næste par dage er nu dedikeret til min familie og jeg. Her i weekenden tager vi lidt rundt, jeg kommer til at kigge på ting til lejligheden og hente nogle småting jeg allerede har købt. Vi har også, i anledning af det regnfrie vejr, planlagt at griller en masse kød som vi skal nyde i haven sammen med et par naboer. Det bliver sikkert super hyggeligt.

Og hvad dig angår (min forsømte blog). Så vil jeg i fremtiden ikke glemme dig, men jeg vil holde dig opdateret omkring hvad der rører sig i mit halvtravle kreative liv og vise dig verdenen gennem mine øjne.